Klubmodul henter siden
Lydighed
Lydighed øvet | L09
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info
Lydighed kommer i stigende sværhedsgrader efterhånden som hund og hundefører kommer i træning. Vi tilbyder disse hold:
  • Hvalpehold fra 8 uger
  • Begynderhold fra 6 måneder
  • Øvet
  • LP 1
  • LP 2

Hvalpehold fra 8 uger

Målgruppe

Hvalpeholdet er for dig, som lige har fået hunden inden for døren.

Forudsætninger

Hunden må ikke være ældre end 5 måneder ved kursusstart.

Indhold

Kom godt fra start med din hvalp. Hvalpe er allermest modtagelige overfor indlæring i sine første måneder, så man kan med stor fordel melde sig til hvalpetræning. På holdet fokuserer vi på KONTAKT, LEG, KONTROL , INITIATIV. Vi leger med hvalpen og laver øvelser som styrker dette bla. Kontaktøvelse, hilse på andre, ro, selvkontrol, gå pænt i snor, sit og dæk, og indkald.
Vi træner belønningsbaseret træning.
Vi holder kontrolleret frikvarter så hvalpene kan få leget og skabe kontakt. Husk masser af gode bløde guffer.

Begynderhold fra 6 måneder

Målgruppe

Holdet er for dig, som ønsker at få aktiveret din familiehund.

Forudsætninger

Hunden er over 6 måneder og har ikke tidligere gået til træning.

Indhold

På holdet vil vi arbejde med, at få opbygget et godt samarbejde mellem dig og din hund. Vi vil lære din hund at koncentrere sig selvom der er andre hunde tilstede og vi vil tage os tid til eventuelle træningsmæssige udfordringer. Træningen vil indeholde basisøvelser som vil gøre det nemmere at have hund i dagligdagen, f. eks sit, dæk, indkald, gå pænt i snor mv. Udover disse basisøvelser vil vi arbejde med øvelser, der styrker hundens kreativitet og lyst til at træne.

Øvet

Målgruppe

Øvet hold er for dig, der gerne vil arbejde videre med træningen.

Forudsætninger

Det forudsættes at du har gennemført et hvalpehold, begynderhold, eller tilsvarende træning i anden hundeskole.

Indhold

På holdet bygges der videre på træningen fra begynderholdet, og kriterierne og forstyrrelserne øges, så hunden bliver stærkere i de enkelte øvelser. Vi arbejder med DKK’s lydighedsøvelser, med øvelser der øger kontakten mellem hund og ejer, og med forskellige former for aktivering og mental stimulering. I vil også lære tricks og sjove øvelser undervejs. Træningen er baseret på positive træningsmetoder og indlæringspsykologiske principper. Vi træner med psykologi frem for magt og der vil være fokus på det positive samarbejde mellem hund og ejer.

LP 1

Målgruppe

Holdet henvender sig til dig, som gerne vil lære mere om lydighedstræning og måske er du også interesseret i deltage i konkurrencer.

Forudsætninger

Forudsætningen for at gå på holdet er at der er god kontakt mellem hund og fører, :Det er en fordel hvis man har, deltaget på vores hvalpehold og gerne let øvet hold eller at du har været til klikker intro. Det er en stor fordel hvis du har tid og lyst til at træne øvelserne mellem træningsgangene.

Indhold

Vi tager udgangspunkt i Dansk Kennelklubs lydighedsprogram. Du har måske gået på vores hvalpe- og let øvet hold og det her er næste skridt eller måske har du prøvet vores klikker intro og finder det spændende at arbejde videre med dette redskab. Det vil være en fordel at du har lært at bruge klikker, da vi bruger klikker til at forstærke adfærden under indlæring af øvelserne. På holdet lærer du at dele øvelserne op i små bidder, sætte kriterier, observere din hund og du får hjælp til øvelser der driller. Vi går en del op i detaljer, men det er altid førerens kriterier der vejer tungest.

I løbet af kurset gennemgås programmet, reglerne, belønninger, kriterier, observation af hunden, hvordan en lydighedsprøve foregår mm. (Det er ikke nødvendigt at ville gå til konkurrence med sin hund, men det er det som vi sigter mod at blive klar til.)

LP 2

Målgruppe

Førere, der vil deltage i prøver i DKK''''s lydighedsprogram.

Forudsætninger

For personer der allerede arbejder med lydighedstræning efter DKK''''s lydighedsprogram eller har gennemført vores LP 1. hold.

Indhold

Der tages udgangspunkt i den enkelte hunds niveau og førerens ambitioner så kurset har plads til kursister der har gået på LP1 og garvede LP-udøvere. På flere hold har vi både deltagere der ikke har været til deres første LP-konkurrence, og deltagere på LP3- eller Elite-niveau. Der trænes i at sætte mål, opdele øvelser i mindre dele, i at sætte kriterier, i at iagttage hundens adfærd, at time belønningen og at hæve kriterier. Der arbejdes med at få den rette præcision i de enkelte momenter af øvelserne. Som en del af kurset afholdes der, for dem der ønsker det, generalprøver på lydighedsprøver, så deltagerne kan prøve en fuld lydighedsprøve under prøvelignende forhold.

Læs mere
Startdato
25.11.2021
Slutdato
17.02.2022
Tid/Sted
Torsdag 19:00-20:00 Dansk Hundeskole Roskilde, Klubhuset
Pris  /  Vinter 2021/22
540,00 kr.

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle